onsdag den 7. september 2011

Vågnet fra sommerhi

Der har været stille her på bloggen, men nu skulle den være nogenlunde opdateret med sommerens oplevelser. Mit sommerhi er dog ikke foregået sovende, tværtimod har kalenderen været godt fyldt og lige pludselig var der ret meget, som jeg synes skulle på bloggen. Så på denne regnvejrsdag over Aalborg har jeg buret mig inde med mine gøremål...


og jeg er godt igang... 

Pencillin og tandlægebesøg fylder tid for meget for tiden, men skal bare være i orden. Så får jeg forhåbentlig lidt energi tilbage igen. 

Kreatid har der ikke været meget af de sidste par måneder, forsøger at få spillet så meget golf som muligt inden vejret bliver for koldt. Så det kreative værksted får lidt i ro indtil da.

En campingferie...

er en ferie med telt, grill, opvasketurnus, udflugter, spil, minigolf, strand og hygge. I år kom vi endelig afsted alle mand, altså min mor, begge brødre og mit påhæng :)  




Udflugten blev til Randers Regnskov hvor kameraet ikke stod meget stille...


Grillen blev campingpladsens røgovn til fri afbenyttelse...


Stranden var og er en af Danmarks bedste, den kunne endda få mig i vandet... 



Brødre i fuld spring og på podiet efter minigolf...




Der blev også tid til at genopfriske/lære lidt hæklekundskaber og fejre mandens fødselsdag. Utroligt hvad man egentlig kan nå på fire dage. 

Herefter tog vi nogle dage til det sønderjyske for at besøge venner, så lidt golf og det var den sommerferie. Fantastisk!



Bryllup i byen

Sommerens første bryllup blev et bybryllup i det indre Aalborg. Et vennepar fra golfen havde valgt at bruge en sommerdag på at holde en fantastisk fest for familie og venner, hvilket vi synes var en super god ide :) Ganske få år har vi kendt dem, men det har givet, især for Morten, et utroligt fint venskab. 

Helt enkelt og fin var parret og deres fest var helt igennem personlig og både rørende, lærende, dansende og underholdende. Her lidt billeder fra en mindeværdig dag... bestemt også for os som venner.





Et stort tak skal I have...